Uddrag BIOGRAFI 2019

Kære Læser:

Der tages forbehold for "forkerte" komma og tegnsætning/fejl. Jeg er ikke korrekturlæser, og tegnsætning er ikke min passion, - det eneste der tæller for mig, er om du, som læser, får noget ud af at læse hvad jeg skriver. Resten er op til en korrekturlæser, når bogen skal i trykken../kh Lecia

"RØR VED MIG" - LECIA & LUCIENNE optræden i PARKEN.

Foto fra optræden i PARKEN, ved TV 2 "TOP CHARLIE i PARKEN" maj 2011.

Det år Lucienne og jeg havde 50 års jubilæum

Anekdote omkring indspilningen af "RØR VED MIG":

 

Året er 1973. Lucienne og jeg har siden september 1969, haft sat karrieren på "hold". Vi er begge blevet mødre. Lucienne's datter, AnneMarie er 5 år og min datter, Leila, er 4 år gammel..

Af svært forklarlige grunde, vil jeg ikke slippe musikken helt og mener godt at ( L & L) kan starte en tilbagevenden til musikken, med en pladekontrakt.

Jeg tager en længere snak med Lucienne og går derefter til Bent Fabricius Bjerre's pladeselskab, Metronome, der meget gerne vil indspille med os, uden krav om at vi skal tage landet rundt og optræde på landets, dengang, mange scener.

 

Meget hurtigt blev jeg - som "manager" for L & L - inviteret til møde med pladeselskabets A&R/indspilningschef, Leif Pedersen. På mødet tilbød Metronome os, at indsynge en sang der var et KÆMPE hit, i hele Europa.

Leif P. satte sangen på.

Jeg havde ikke hørt den før, men ganske få takter inde i sangen afviste jeg kategorisk at have den på mit karriere CV. Sangen var "Eviva España".

 

"Er du klar over, hvad du siger nej, til" - sagde Leif P.

Jeg kan tydeligt huske, at jeg svarede: "Hvis det er min sidste chance for en karriere, så vil jeg huskes for noget ordentligt musik, og det skal IKKE være DEN!"

Lidt ufint at tage mine egne ønsker til musikken i første række, men jeg var også garant for Lucienne, og jeg havde hendes mandat til at beslutte, hvad vi skulle synge for måske at komme videre med karrieren, men ingen tvivl. Det var nok mest mig, der vil være noget i musikken. Jeg ville være - berømt!.

I dag tænker jeg, hvor - "hovski-snovski"! - men hva'..! Man har vel lov at markere sine grænser..

 

Leif P. så helt forbavset ud, men jeg må have lydt meget overbevisende. … Pause!… - Han kiggede underligt på mig, og sagde så bare: "NÅ..?, - men så giver jeg sangen til en anden. Det er du selv udenom!!."

Jeg var nu alligevel godt tilfreds med at have sagt fra.. og selv da Elisabeth Edberg nærmest væltede ind på vores eneste hitliste, dengang, DANSKTOPPEN, var jeg oprigtig glad på Elisabeths vegne. Hun fik sit livs chance med "Eviva España" - og flere andre, senere.

Måske ville Lucienne gerne have sunget "Eviva España" - det tror jeg faktisk, men så vidt jeg ved, har hun altid været sådan indstillet, at hun har overladt til mig køre karriereræset, eller også var det "magelighed" ..?? :-) 

Det gav os trods alt også en 20-årig karriere på topplan, så jeg tror ikke hun har tænkt så meget mere, over det.

 

Eurovision Song Contest 1973, blev afholdt i Luxemburg den 7. april.

En dag i maj, ringede Metronomes, Leif P., og sagde, at han NU havde noget jeg med sikkerhed ville synes om.

Kort efter var jeg igen til repertoiremøde på Metronome, og der blev jeg præsenteret for sangen "Eres Tú". Den kunne jeg godt huske fra det internationale Grand Prix. "Eres Tú", blev nr. 2 i Eurovision Song Contest. (og Cliff blev nr. 3, med "Power to All Our Friends")

 

Men der var noget helt specielt ved dette tilbud til Lucienne og mig. Vi kunne få lov til at indsynge sangen på det originale musikbånd. Leif satte sangen på, og da musikken strømmede ud af højtalerne - uden vocaler og kor - var jeg ved at falde bagover af begejstring.

Det var så utroligt smukt. Det mindede mig om noget..?? og i dag ved jeg, at det var fordi de første toner i verset, er som grebet ud af komponisten Mascani's intermezzo fra "Cavalleria Rusticana". Musik som vi også hørte meget i vores barndomshjem.

Begejstringen var måske også fordi der, dengang, i hvert fald til MIN store irritation, var ALT for lidt fantasi og voluminøs musik, over mange danske indspilninger. Musikerne var fantastiske, dygtige og engagerede, men tidens pladeproducere var, efter min mening, for det meste - meget traditionelle. I årene op til 1973 var det næsten altid den sædvanlige besætning, bas, guitar, tromme og piano, og måske lidt strygere, hvis bølgerne gik højt. Rent, ordentligt og.. lidt kedeligt. ALT for ensartet. Det var helt og aldeles pladeproducerens begrænsede fantasi, der var skyld i tidens standard, IKKE musikerne.

 

Indspilningen i Metronome Studiet:

 

Det har formentlig været kort efter mødet på Metronome, at Lucienne og jeg trådte ind ad porten, til pladeselskab Metronome's studier, på Vibevej 31, i København, for at indsynge vores første produktion for Metronome, og indspille den sang der kom til at hedde: "Rør Ved Mig".

 

Da vi kom op i kontrolrummet, fik vi først en snak med Leif P. og vores studietekniker, Carsten Ulendorf om, hvad der skulle ske.

Vi skulle starte med at indsynge det danske kor - og bagefter solostemmerne! Vi havde lyttet til cassettebåndet vi havde fået tilsendt, og teksten til nodestativet var nu også kommet fra tekstforfatteren, der fint havde maskinskrevet teksten ( med carbonkopi). Vi gik ind i studiet og tog høretelefonerne på.

 

Der var ingen andre inde i studiet, end Søs og mig. Vi stillede os tæt sammen, som vi altid gjorde, og placerede nodestativet lige midt for, så vi begge kunne se teksten.

Så rettede vi den eneste mikrofon, der altid var opstillet, til - fordi vi ALTID sang i samme mikrofon - så højden passede perfekt til vores små lave "kommode ben" :-)

Belysningen i det pænt store studie, var kun en kunstig belysning.

Der, var der aldrig forskel på dag, mørk aften eller nat. Egentlig ideelle betingelser for at arbejde koncentreret, og om nødvendigt, til indspilningen var i hus. Det eneste lys vi kunne se, … var når vi kiggede ud i kontrolrummet, hvor vores hvor Carsten og Leif P. nu havde sat sig tilrette.

 

Musikken tonede ud gennem høretelefonerne, ud i studiet, til os ved mikrofonen. Søs og jeg rykkede tættere sammen så vi kunne høre hinandens stemmer.

Jeg - sikkert også Lucienne - følte mig fuldstændig henført til en himmelsk passage. Med det spanske musik/grundbånd - et stort, smukt symfonisk orkester, i ørerne! <3 begyndte vi at synge.

Jeg kan huske, at jeg var lige ved at græde. Jeg stod og lyttede til den smukke musik, endda så meget, at jeg næsten glemte at synge kontra-melodien.

Det er underligt, og måske svært at forklare for "ikke musikere", men at stå og synge, og formentlig også at være musiker, i et sådan et hav af vellyd, er en fantastisk oplevelse. Dejligt at tænke på. Og musikken er stadig vidunderlig!!

 

Efter et par timer, var "Rør Ved Mig" indspillet, og få uger efter var den, ad små kringlede veje, også på vej til hitlisten, Dansktoppen.

Havde vi ikke fået det spanske grundbånd med, skulle jeg have haft en lille "krig" med producenten, for at få en "anderledes" lyd på, men det var ikke nødvendigt her.

Og fantastisk nok, trods vanskeligheder med studiets teknik, smeltede Carsten Ulendorf og Leif Pedersen, vores kor og vocaler sammen med de spanske musikere på grundbåndet, så det næsten lød som om indspilningen KUN var skabt til Søs og mig!

 

Først den 14. februar 1974, flere måneder efter "Rør Ved Mig" var indspillet og havde ligget nr. 1 på Dansktoppen, underskrev Lucienne og jeg kontrakt med Metronome.

"Rør Ved Mig" - er i dag en klassiker, som rigtig mange danske musikelskere holder utrolig af.

 

FAKTA:

 

"RØR VED MIG"

 

Oversættelse af "EresTú" Spanien ESC 1973

Music by: Juan Carlos Calderón

Dansk tekstforfatter: Peter Spar (Victor Skaarup)

 

Indsunget: medio 1973

Studie:

Metronome Studio

Vibevej 31

København N

 

Solister:

Lecia & Lucienne

 

Producer:

Leif Pedersen

Studieteknik/sound:

Carsten Ulendorf

 

Kor:

Lucienne Olsen/Holritz

Lecia Jønsson

 

 

Copyright © All Rights Reserved